Standard forkortelser:

SB: Skolebestyrelsen

SBM: Skolebestyrelsesmøde

FP: Forperson

NFP: Næstforperson

SL: Skoleleder

SC: Souschef 

KL: KKFOleder 

UL: Udskolingsleder

KK: Københavns Kommune

ER: Elevråd

Velkomst og rammesætning af mødet

FP indledte mødet, og rettede til en begyndelse opmærksomheden mod det under ’Info’ ovenfor angivne:

’Formålet med dette møde, var særligt det faktum at SB har vurderet behov for en kortlægning af omfanget af grænseoverskridende adfærd på NØA, samt et indblik i de håndterings- og indsatsrammer NØA har.’

FP bemærkede ligeså den for skoleåret i SB planlagte tematik; omhandlende grænseoverskridende adfærd, hvilket er årsagen til indeværende møde.

Oplæg og spørgsmål

Nedslag fra data efter klassetrivselsundersøgelse i efteråret 25

Data fra klassetrivselsundersøgelse i forbindelse med ”tryghed” i februar 2026

Nedslag fra den nationale trivselsundersøgelse foråret 25

Ved punktet blev SB enige om, at fremlagte materiale præsenteres og behandles i fortrolighed, hvorfor det dermed besluttes at disse ikke vil blive vedhæftet som bilag til referatet.

SL lægger ud med den nationale trivselsundersøgelse, hvor der er gjort nedslag iht. den for mødet gældende tematik. Her præsenteredes den for tematikken relevante genererede rapport.

Fra undersøgelsen udvalgtes flg. data:

 

Kan du lide din klasse?

Bliver du drillet i skolen?

Kan du lide pauserne?

Gældende for udvalgt data, var at de bl.a. blev sammenholdt med tilsvarende data fra lignende skoler. Herved kunne konstateres at der var mindre hhv. negativ og positiv divergens mellem NØA og de pågældende skoler; om end der i vid udstrækning var tale om data der mindede om hinanden.

SC gennemgik herefter NØA’s trivselsundersøgelser, med udgangspunkt i Klassetrivlsel.dk, som er den platform NØA benytter som trivselsvurderingsredskab. Der laves klassetrivselsundersøgelser i samtlige klasser, minimum én gang pr. Skoleår. Derudover benyttes redskabet ved relevans på årgange/klassetrin, idet det kan tilpasses den data man søger.

Datanedslag fra disse viste i stor udstrækning, at majoriteten af børn og fællesskaber har en god trivsel på NØA. De i datasættet såkaldt negative fund, hvorved der kunne konstateres mistrivsel eller potentiale for samme; redegjordes for ift. hvordan et årgangs-/klasseteam benytter denne viden, til at arbejde med enten dét barn eller de fællesskaber, der er tale om. Det bemærkes i øvrigt at der yderst sjældent fremkommer data af den slags, som lærere/pædagoger ikke allerede er bekendte og arbejder med.

Som supplement til ovenstående, præsenterede SC også nedslag fra Børnesundhedsprofilen. Denne undersøgelse sker hvert tredje år; hvorved man kan følge den/de samme årganges udvikling, iht. deres trivsel over deres skoleliv. Disse data er offentligt tilgængelige, og kan tilgås via:
https://www.kk.dk/politik/politikker-og-indsatser/sundhed-og-sygdom/boernesundhedsprofilen/resultater-2025

KL præsenterede også relevant data fra KKFO’ens seneste børnemiljøvurdering (BMV). Disse, med afsæt i de gjorte børneinterviews der blev udført i foråret ’25.

Fra undersøgelsen var udvalgt flg. data:

Er du glad for din KKFO?

Synes du børnene taler pænt til hinanden?

Er du indenfor den seneste måned blevet drillet i KKFO’en?

Har du selv indenfor den seneste måned, drillet i KKFO’en?

Kan du hente hjælp fra en voksen i KKFO’en, når du har brug for det?

Den samlede BMV-rapport, kan findes på NØA’s hjemmeside, via flg. link: https://nordoestamager.aula.dk/sites/nordoestamager.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/B%C3%B8rnemilj%C3%B8vurdering%20for%20KKFOen%20v.%20Nord%C3%B8stamager%20Skole%2025-26_0.pdf

SC fortsatte derefter med præsentationen af den nyeste data, der netop har skullet bidrage til afdækning af børnenes oplevelse af skolens miljøer, iht. punktets tematik.

Det konstateredes ved gennemgangen, at der primært var tale om tilkendegivelser fra børnene om at de trives på og synes om skolen. Der var forventeligt tilkendegivelser fra børn, om at de godt kunne opleve situationer, hvor de var utrygge, blev kede af det, eller havde oplevet adfærd der gjorde dem kede af det. I forbindelse med samtlige af spørgsmålene, havde børnene mulighed for at give kommentarer til deres svar (for de mindste indskolingsbørn, var det med lærere/pædagogers hjælp, til at skrive det ind som børnene gav udtryk for).
Herved blev børnenes både positive og negative tilkendegivelser udfoldet, på en måde der belyste hvad de mente når de svarede som de gjorde. Ved disse konstateredes mangeartede udfoldelser fra børnene, hvilke alle hver for sig, bidrager til og kvalificerer hvorledes dette håndteres.

Ida kvitterer for de gennemgåede undersøgelser, og udtrykker samtidig ønske om, at SB løbende får indblik i trivselsundersøgelser som de fremlagte. 

Der opfordres derudover til, at der indhentes yderligere uddybende data – fx ift. børnenes oplevelse af hvad der opleves utrygt.

Pædagogiske redskaber i Mangfoldige Børnefællesskaber

Ledelsen informerer om væsentlige pædagogiske og styringsmæssige værktøjer, f.eks:

• Pædagogisk Notat/Pædagogisk Didaktisk Handleplan

• Målgrupperedskab

• Proces for særligt tilrettelagte indsatser

• Andre eksempler på pædagogiske redskaber.

Jf. pkt. 3, aftales og besluttes i SB, at gennemgåede redskaber for nuværende også behandles internt, da der netop er tale om interne arbejdsredskaber, hvilke ikke alle er offentligt tilgængelige.

 

SL gennemgik redskaber/værktøjer, og disse blev belyst iht. denne tematik. Dette, for at give SB et indblik i de redskaber der benyttes bl.a. ifm. tilrettelæggelse af pædagogiske indsatser. SL beretter også om de tilstedeværende forhold der er for folkeskoler generelt, og særligt i KK iht. Mangfoldige børnefællesskaber (MBF)

 

Lene kvitterer for SL’s bemærkning om MBF, og præmissen herfor, og hvordan man som folkeskole er forpligtet til at rumme børn, for hvem der kan være vanskeligheder forbundet med at være i en almen folkeskole. Og at de vanskeligheder ligeså er forbundet med en forpligtigelse fra skolen, til at arbejde målrettet med afprøvninger, særligt tilrettelagte indsatser og adskillige justeringer med en ikke ubetydelig størrelse samarbejdsflade; hvilket kræver mange og lang tids erfaringer, førend der overhovedet kan blive tale om et eventuelt segregeret tilbud.

Lene bemærker vigtigheden af at lige præcis den pointe, tages til referat da det ikke er gængs viden for majoriteten af forældre. SL's fremlæggelse understreger vigtigheden af, at forældrene forstår, at mangfoldige børnefælleskaber betyder, at der kan forekomme episoder med blandt andet uacceptabel adfærd, når flere skal rummes i folkeskolen. Dette blev støttet op af områdelederen i KK ved dialogmødet den 19. januar 2026

Det bemærkes ligeså, at man ved SB Årsmøde burde overveje en præsentation af de gennemgåede redskaber/værktøjer, fx ved en medarbejder; hvorved en større andel af skolens forældre kunne få indblik i de generelle arbejdsgange. Dette, i fald der er tid til det udover det allerede planlagte oplæg v. Rasmus Alenkær.

Case

Ved pkt.4, blev der ved flere tilfælde rejst drøftelser vedr. den fortsatte divergens i opfattelser af, bl.a. hvordan der føres tilsyn. Samt, deraf udledte uenighedstilkendegivelser om andre forhold for SB’s virke.

På den baggrund foresloges det, og besluttedes, at pkt. 5 ville blive udskudt, således SB indbyrdes kunne benytte tiden til det allerede aftalte initiativ om, ved kursus fra Skole & Forældre (S&F); i fællesskab at dygtiggøre sig yderligere indenfor særligt tilsynsopgaven; og ved denne blive klædt på til den opgave som er en løbende forpligtigelse for SB; at skulle føre tilsyn, ved relevans.

Udover tilsynsopgaven er der ligeså enighed om, at det er nødvendigt sammen at opnå viden omkring rammerne for udarbejdelse af en forretningsorden ifm. næste konstituering, samt hvilke muligheder vi i SB har, iht. de spørgsmål og forslag der blev stillet i samme forbindelse, v. SBM d. 27.1.26.

Der erklæres gennemgående enighed om at der er en indbyrdes intention, om at sikre de bedste betingelser for SB, som alle anerkender velvilje overfor og opbakning til.

Det aftales at FP og Lene, sikrer den videre involvering af S&F iht. ovenstående anledning, og det besluttes afslutningsvis at SB forsøger sig med at placere dette kursus på en af nedenstående datoer, i prioriteret rækkefølge:

Mandag d. 23. Marts kl. 14.00-17.00

Tirsdag d. 7. April kl. 14.00-16.30.

 

Rammesætning af case. Det forventes at casen er læst på forhånd.

Case drøftes i grupper og med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål.

Gruppeopdeling:

Kristian, Peter, Thomas og Andrijana

Marie, Caspar, Lars og Rebecca

Mette, Lene, Mads og Ida

1. Hvordan kan skolen understøtte elever som Martin uden at kompromittere læringsmiljøet for de øvrige elever?

2. Har skolen tilstrækkelige håndteringsstrategier og retningslinjer i tilspidsede situationer?

3. Hvornår er 1:1-dækning en nødvendig indsats – og hvad kan skolen gøre, når dette ikke er en tilstrækkelig løsning?

4. Hvordan forvalter skolen den (ofte) lange periode, mens en visiteret elev venter på specialtilbud?

5. Hvordan sikres personalets arbejdsmiljø og faglige råderum i arbejdet med udadreagerende adfærd?

6. Hvordan kan en forældregruppe bakke op om et klassefællesskab, der inkluderer en dreng som Martin?

7. Hvordan kan skolebestyrelsen være med til at sætte retning og principielle rammer, samtidig med at den understøtter skoleledelsen i forhold til inklusionsopgaven?

En forældrevalgt fra hver gruppe tager noter.

Opsamling på case i fællesskab

Frafalder jf. pkt. 5

Opsamling på mødet

Næste skridt, herunder indhentning af kvalitative data.