Skolebestyrelsesmøde, 28. februar
Formål med mødet: Skolebestyrelsesmøde - Ordinært
Team: Alle faste medlemmer af skolebestyrelsen og lærer/pædagog-repræsentanter samt suppleanter
Mødeleder: Lars Danielsen, Formand for Skolebestyrelsen
Referent: Kristian Rojas Madsen
Standard forkortelser:
SB: Skolebestyrelsen
SBM: Skolebestyrelsesmøde
FM: Formand
NFM: Næstformand
SL: Skoleleder
KL: KKFOleder
Gennemgang af budgetåret 2022
- Introduktion til budgetprocessen
- Gennemgang af det lagte budget for året 2022
Benjamin introducerer sig, og fortæller at han er teamleder for det administrative fællesskab (AF) på Område Amager, BUF.
Benjamin gennemgår i korte træk præmisserne for budgettet, samt den økonomiske fordeling; ca. 7 mio. til skolen – ca. 1 mio. til KKFO’en. Der budgetteres ud fra en såkaldt ’Taxametermodel’; dvs. børneantallet afgør grundlæggende hvor mange penge en skole får bevilliget. Andre områder der har indflydelse på budgettet, er fx forsyning (el, vand, varme) og husleje. De penge bevilliges på baggrund af hvor man som skole og KKFO er huset; og skoleledelse kan herudfra beslutte hvordan nogle af pengene skal bruges ift. om man fx ansætter rengøring/gårdmandsdrift internt i KK eller selv ansætter. Aktuelt betyder det at det er SPA (Skolen på Amagerbro) der modtager pengene til disse ting, hvorfor det ikke er midler der bevilliges NØA i indeværende budgetår.
Benjamin fremlægger resultatet for det afsluttede budgetår ’21, og orienterer om at NØA inden for de gældende økonomiske parametre går i 0; som med andre ord illustrer en rigtig fin økonomistyring for forgange år.
Processen for budgetlægningen for et kommende skoleår gennemgås af Benjamin, hvor eksemplificerede elementer afdækkes. Dvs. fx hvor meget der vil blive brugt på hhv.:
- Løn, iht. nuværende og ønskede ansættelser i skole og KKFO
- Undervisningsmidler; ting der foregår på selve skolen
- Lejrskole
- Administration
- Elevaktiviteter; ting der foregår væk fra skolen, fx udeskoledage
- Personaleomkostninger; videreuddannelse, kurser mv.
- Vedligeholdelse og gårdmandsydelser: afregnes til SPA, da det er her vi aktuelt er huset.
Det oplyses at AF i samarbejde med skoleledelsen hvert kvartal; hhv. marts – juni – september – december, genbesøger det lagte budget som justeres og en budgetprognose lægges.
SB kommenterer på beløbsstørrelser mv.; fx hvad angår forplejning og administration. SL bemærker at beløbene reguleres løbende, jf. de kvartalsbestemte budgetjusteringer og -prognoser, og bemærker at de afsete beløb ikke nødvendigvis er afgørende for, hvad der endeligt forbruges på de forskellige områder.
Jesper og FM bemærker at man i budgettet måske kan tænke i, at signalere prioritering og optimering på bestemte områder. Fx ved forplejning af børn i KKFO’en; kunne man fx øge det beløb og dermed signalere en intention om at begynde at arbejde mere med måltider i pædagogiske sammenhænge? Det bemærkes at SB finder det ideelt at sikre forplejning af god kvalitet, og KL og SL tilslutter sig, og udtrykker også at KKFO’en ifm. bl.a. Madliv i KKFO v. Meyers Madhus mm., vil skulle afse et større beløb end det i budgettet anførte.
Der aftales i SB en opfølgning på budgettet, på den anden side af september, når vi har rundet d. 5/9, som Benjamin oplyser er skæringsdatoen for det næstkommendes års budgetlægning. Det betyder at dét antal elever der er indskrevet på NØA på dén dato, er afgørende for hvor mange penge der bevilliges året efter.
SL fortæller afslutningsvis, at den varslede ansættelse af en psykolog til næste skoleår ikke vil blive effektueret, men yderligere en læreransættelse vil i stedet ske.
Dette, da vi på NØA ifm. kommende Co-teaching forløb får bevilliget 300.000 kr., hvilke vil blive nogle penge der vil blive benyttet til at frikøbe en psykolog, der kan understøtte NØA under forløbet.
Derudover oplyser SL at følgende ansættelsesprocesser påbegyndes i kommende forår:
1 skolepædagog – 1 børnehaveklasseleder – 3 lærere – 1 pædagogmedhjælper. Forældrerepræsentanter i SB kan med fordel allerede nu, overveje hvorvidt man ønsker at deltage i én eller flere ansættelsesprocesser.
Datoer for ansættelsessamtaler inkl. orienteringer om ansættelsesprocesopstart, vil blive udmeldt snarest.
Budgetgodkendelse
SB+SL+KL slutevaluerer og godkender det fremlagte budget
Budgettet godkendes enstemmigt.
Planlægning af valg til SB (se også punkt 4)
Læs som forberedelse:
- Skolebestyrelsesvalg | Skole og Forældre (skole-foraeldre.dk)
- Vedhæftede ”Brev til forældre - Stil op…” (1½ side)
- Vedhæftede ”Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Københavns Kommune”, side 44
- Vedhæftede ”Tidsplan (tilbagefaldsplan) for valg til skolebestyrelsen” (5 sider)
- Vedhæftede ”Inspiration - Eksterne medlemmer i skolebestyrelsen” (4 sider)
Jf. til dagsorden vedhæftede tidsplan, drøftes og besluttes flg.:
- Eksterne medlemmer af bestyrelsen er noget SB gerne sigter efter, om end det for nu ikke er relevant, hvorfor drøftelsen genoptages på ny ved SB-valg om 2 år. Det bemærkes at dette ikke er en hindring for, at påbegynde samarbejde med eksterne partnere.
- SB fastsætter antallet af forældrevalgte medlemmer i SB til 7 + 2 suppleanter.
- Antal af pladser i SB der besættes ved forskudt valg, fastlægges til 3 valgte for 2 år og 4 valgte for 4 år. Således kan man vælges for hhv. 4 år og dernæst ved genvalg; 2 år og omvendt.
Det aftales at den afgående skolebestyrelse, inviterer til valgmøde over morgenkaffe, hvor der er mulighed for at NØAs forældre kan være nysgerrige på SB-arbejdet. Det gøres torsdag d. 7. April Kl. 7.30-9.00. Formandskab og SL planlægger nærmere.
Planlægning af valg til KKFO forældrerådsvalg (KKFO-FR)
- Hvad er forskellen på SB vs. KKFO-FR?
- Hvordan kommunikerer vi forskellen ud til forældrene bedst og klarest?
Læs som forberedelse:
- Vedhæftede ”Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Københavns Kommune”, side 34+35
- Vedhæftede ”Forældreråd KKFO” (17 sider)
- Det besluttes at KKFO-FR vil bestå af 5 forældrevalgte, hvoraf 1 vælges som SB-medlem der også er i FR. Der skal derudover vælges 2 medarbejderrep. Der skal også peges på 3 forældrerådssuppeanter og 1 medarbejdersuppleant.
- Antallet af forældrerådsmøder der årligt vil blive afholdt, fastslås ved konstituering af FR og tilhørende udarbejdelse af forretningsorden. Møderne ligges i en kadence, der sikrer at input til SB formøder mellem formandskab og SL kan medbringes til udarbejdelse af dagsordener.
- KL anmoder om godkendelse fra Område Amagers Områdechef, ift. at valghandlingen i indeværende år vil ske på et andet tidspunkt end styrelsesvedtægterne fordrer, således at der er FR-valg i maj ’22 og dernæst igen i efteråret ’23.
- Det besluttes at medarbejder- samt forældrerepræsentanter der vælges, sikres at repræsentere KKFO’ens matrikler i fald KKFO’en er fordelt på flere matrikler.
- Kristian udarbejder skriv til formandskab, mhp. FR-formidling.
- Vi afholder SB- og FR-valg på samme møde, d. 24. Maj.
Forældrebank. Hvordan kan forældrene støtte op om skolen?
Arbejdspladsbesøg
Deltagelse i ansættelsessamtaler
Deltagelse på ture og udeskole
Promovering af skolen
Hvordan administreres forældreinvolvering (Børneattester, GDPR, kommunikation, ansvar, rettigheder)
Hannah introducerer input fra skoleteamet:
Forslag om at forældre kan deltage i opgaver af praktisk karakter, fx Luciaoptog, fastelavn, lørdagsskole. Forslag om at SB er synlige fx ved lørdagsskole og forældrekaffe, så man let kan tale med dem. SB kunne fx stå for forældrekaffe hver 6. uge.
Ønske om at forældre kan bidrage ind i udeskolen, fx som eksterne undervisere eller hvis de har forbindelse til spændende steder som vi kan tage børnene med hen til. Eller idéer til
Morgensang og skolekor – forældre kan være en del af det musiske.
Byttebørs (tøj, legetøj, spil)
Legegrupper.
SB taler om, at det er vigtigt, man får oplevelsen af at kunne bidrage uanset om det er med faglig kompetence eller om man kan hjælpe med noget konkret praktisk. Intet skal føles for småt.
Skolen skal være opmærksomme på at allerede når skoleårets overordnede temaer er lagt i foråret, inviterer forældre til at byde ind hvor de kan se sig selv.
Forslag om at man siger noget overordnet herom på årsmødet den 24/maj. Gerne fulgt op af kort info under forældrekaffe/morgensang (NØA nyheder)
Vi kan også holde et møde når vi er kommet over på den nye skole hvor forældre præsenteres for konkrete mulige måder at involvere sig på som forældre, og kan melde sig ind på konkrete opgaver.
Vi aftaler at Kim, Lars og Marie på principseminaret den 2/3 ser på de indkomne idéer og sorterer i dem samt hvad der tidligere er blevet drøftet som mulig forældreinvolvering i SB, herunder deltagelse i ansættelsesudvalg. Vi ser på hvad der er relevant at forsøge at sætte i gang først, og hvad der med fordel kan ligge lidt længere ude i fremtiden.
Ideen om forældrebanken skrives også ind i det kommende princip om skole-hjem-samarbejde.
SB vil samtidig have spørgsmålet om forældreinvolvering som et tilbagevendende punkt på bestyrelsesmøderne, da det anses for at være en vigtig del af NØA’s profil.
På bagkant af SB-møde, modtog FM melding om Laura Katrine Svenstrups allerede varslede udtræden af SB. Laura oplyser i samme forbindelse at hun fortsætter sit virke, frem til kommende SB-valg.
Næste møder:
Marts: Mandag d. 21. ordinært SBM
April: Intet møde
Maj: Onsdag d. 4. ordinært SBM
Maj: Tirsdag d. 24. SBs årsmøde for alle forældre og alle ansatte, med valg til SB
Juni: Torsdag d. 9. ordinært SBM