Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat. Juni 2025

Referat fra KKFO-FR-møde, 4.6.2025

Tilstede: Kristian, Rebecca, Thea, Line Marie, Malene, Thomas og Stine

Afbud: Gry og Emil

Referent: Stine.

 

1. Hej og goddag

2. Opdatering fra KKFO-leder:

Personalenyt: 
Svært ved at finde kandidater til de ledige stillinger (pædagog og inklusionspædagog). Genopslår stillingerne. Håber, at det er en engangsting. Både kvalitet og mængde er en udfordring. Ganske få ansøgere til pædagogstillingen og syv til inklusionspædagogstillingen, hvor flere af dem enten ikke er uddannede pædagoger og/eller har den relevante erfaring. Der er dog en ansøger der tages i betragtning, og skal til samtale. 
Idet ansættelserne dermed sker senere ift. det budgetterede, kan det blive vanskeligt at nå at bruge pengene. Om end der naturligvis er fokus herpå, og arbejdes på en løsning. 
Der kommer fortsat masser af ansøgninger til pædagogmedhjælperstillingerne, hvilke der er to af ledige og som besættes pr. 1. august. Det aftales i forældrerådet at Kristian sender jobopslag til KKFO-FR, der eventuelt kan dele i egne netværk. Der gives input til at Kristian eventuelt også kan dele i nyhedsbrev til den samlede forældregruppe.

Opstart af majbørn:
Majbørnsperioden udvikler sig positivt hvert år, hvor især det fagligt-strukturelle fundament spiller, og det smitter af på børnenes start.
Rebecca beretter om at atmosfæren og måden, det bliver skabt på, er helt unik. Tre grupper/rum (massage, LEGO o.l.), som børnene kan bevæge sig rundt i, og det fungerer bare. Pga. tydeligheden fra os. Børnene føler sig tydeligvis meget trygge i grupperne.

Kristian fortæller at NØA ser ind i en kommende udfordring med klasselokaler, da vi pt. kan bruge tomme klasselokaler i opstarten, men sådan bliver det jo ikke ved med at være. Det er der opmærksomhed omkring, og nødvendige og gode løsninger forventes at blive fundet.

Ift. starten for Majbørnene d. 2. maj, gik også denne dag rigtig godt.
Vi var i tre forskellige lokaler, og vi kunne bruge terrassen, hvilket gav en meget roligere start end sidste år, hvor alle var i cafeen. Vi var også i hallen i stedet for i Auditoriet. Dét fungerede også godt, om end det bemærkedes af Malene som deltog som KKFO-FR-repræsentant på dagen; at Majbørnsforældrene godt kunne have brugt lidt guidning ind i hallen).
Feedbacken fra Majbørnsforældrene var, at dagen var god og at det fungerede godt. 
Thea spørger til om KKFO’ens personale bar noget der tydeligt viste de nye børn og forældre, hvem der er ansatte. Kristian fortæller at det ikke nåedes, om end der var navneskilte på medarbejderne. Enighed om en måde at øge synligheden på personalet i fremtiden.
Malene: Husk at få opdateret billederne af personalet i indgangen.

Indtil videre virker det også til, at klassedannelsesprocessen også fungerer. Kommunikationen til forældrene er så god, at det er lettere for personalet at tage de nødvendige snakke, hvis der bliver behov for at flytte børn. Kontakten er taget til forældrene efter klassedannelsesmøde, aftalt møder med dem, det hele foregår i god dialog, hvor det er tydeligt for forældrene, at det netop er for at hjælpe de enkelte børn frem til de bedste dynamikker.
Malene: Det er godt, at de får klasserne meldt ud inden sommerferien, så man ikke har usikkerheden hele ferien.
Vi afventer stadig Majbørns-surveyen, som vi igen kan bruge til at optimere processen.

Børnemiljøvurderingen:
Opsummerer de ting, KKFO’en har fået øje på gennem interviews af børnene. Der er ikke overraskelser, og forholdene er ting, der i forvejen har fokus på.

Flg. er uddrag som senere vil blive uddybet når den endelige BMV rapport er færdigudarbejdet og offentliggjort på hjemmesiden og AULA:

Nogle børn oplever at stå uden for legen og fællesskaber. Ikke mange, men nok til at vi kigger på det.


Flyverfunktionen skal understøttes og styrkes. Den finpudses løbende, og vi ’knokler lidt med’ at få systematiseret rollen. Væsentligt tiltag: Vi nedsætter et korps af personale, der varetager flyverrollen, så vi får dem med de rette kompetencer til at varetage flyveropgaverne.


Personalet kan blive bedre og yderligere bevidste om at igangsætte leg og aktiviteter.


Groft sprog. Overvejer nye måder at arbejde med det, få systematiseret, fx i form af børnemøder.


Tryghed i relationer: Større opmærksomhed på det fra de voksne. Fx brug af den rigtige voksne til konflikthåndtering.


Mange børn oplever drillerier. Svær definition af ’drillerier’. Men opmærksomhed på det fra voksne.


Stadig behov for at skabe muligheder for ro og fordybelse. Holde Sanserummet åbent. Vi nedlægger gamerrummet og KKFO-leders kontor og laver to nye legerum der. Også behov for at optimere legepladsen. Vi skal som voksne også være superbevidste om at tydeliggøre, hvad de forskellige rum kan og skal (funktionsbeskrivelser).

Thea: Spørger til beskrivelse af de forskellige roller, som vi tidligere har talt om.
Der arbejdes fortsat på dem. Rollerne skal beskrives bedre. Forslag til, at der skrives få linjer om rollerne, og det hænges op i vindfanget. Kristian påtænker at lade bl.a. en flyverrolle o.lign. være en del af indholdet på KKFO’ens forældremøde i oktober.

3. Nyt fra forældrene:

Line Marie:
Refererer til forældremødet om sociale medier med Per og Faysal. På mødet opstod en god dialog om gamerrummet. Mange forældre oplever, at deres børn bliver hængende i gamerrummet efter deres halve time og ender med at være der ’hele eftermiddagen’. 
Bekymring for, hvor meget det fylder.

Kristian: Netværkscafeen nedlægges i dets hidtidige format, idet der er enighed om i KKFO’en at dets virke ikke længere – modsat hvad det i høj grad var tidligere – har samme værdi for KKFO’ens eftermiddage. 
Miniklubben fortsætter med Rebecca, hvor der også inden for en angiven ramme vil være mulighed for at game, om end dét ikke vil være omdrejningspunktet. Der vil blive sendt info ud om Miniklubben til kommende 3. årgangs forældre, i løbet af august måned. 

Thea: 
Skoledag med alle børnene i KKFO’en, hvad gik galt? Meget ubehageligt, børn græd.
Kristian refererer til sit AULA-opslag på dagen, og præsenterer det korte svar; at det af ham var ’dårlig planlægning’. Der var ikke kommunikeret grundigt nok ud til forældre, ej heller var der taget tilstrækkeligt højde for at alle børnene ville møde ind kl. 8.00, som det naturligvis hører sig til på en skoledag. Dagens planlægning bar i højere grad præg af, at der var tale om en Heldags KKFO, hvilket ikke var optimalt. Kristian oplyser at han tager højde herfor i fald NØA står i tilsvarende planlægninger på et senere tidspunkt; om end det ikke er sandsynligt for nuværende.

Malene: Hvordan rammesætter I begyndelsen af dagen/aktiviteterne på feriedage? Oplever ofte, at det er svært at se strukturen. Har selv erfaring fra en KKFO, hvor det fungerede rigtigt godt.
Rebecca: God idé, vi samler dem allerede og fortæller om dagen. Men vi kan huske at fortælle det til forældrene, så de kan tale med deres børn om det.
Thea: Sommerferie-ture, der fremgår af planen, men som éts barn så ikke har været med på, føles underligt. Måske skarpere kommunikation om proceduren her til forældrene.

4. Fondsansøgning Miniklub & pavillon:

Miniklubben er udfordret af, at vi ikke kan fortsætte med at være i klasselokaler, så der skal findes en anden løsning. Måske en pavillon på Prags Boulevard. Men svært at få fat i sådan én. Der skal skaffes penge til det. Har nogle ideer/kontakter til fonde eller lignende, så del endelig med 

 

5. Planlægning af sommerfest

Planlægning er kørt i KKFO-FR-tråden på Aula, og der skulle være styr på det.
Thea: Foreslår større og tidligere (i køen)-skilte med MobilePay, så det kan fikses, inden man når frem til boden.

 

6. Eventuelt:

Tjek ind og tjek ud:
Line Marie: Har haft en oplevelse med eget barn, hvor hun fik en notifikation om, at han selv var gået hjem/var tjekket ud, men det viser sig, at en anden har tjekket ham ud for at drille.
Rebecca fortæller at der er opmærksomhed herom, og at KKFO’ens personale er meget klare i kommunikation om, at man KUN må tjekke sig selv ind og ud. Ikke andre.

Næste KKFO-FR-møde:
Thea: Næste møde er vel efter forældremøde, så nogle af os er på valg.
Kristian sender årshjul ud, og vi kan vurdere, om vi også skal mødes inden forældremødet.