Børnemiljøvurderinger i KKFO’er
Alle KKFO’er skal ifølge Dagtilbudsloven, udarbejde en skriftlig vurdering af børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal resultere i en uddybende handleplan, der sætter rammen for arbejdet med børnenes miljø. Børnemiljøet skal som minimum vurderes hvert andet år, og skal ligeledes vurderes, når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.
Et godt børnemiljø indebærer fx relationel sikkerhed og tryghed for alle børn, samt en åben og positiv atmosfære i KKFO’en. Børnenes miljø er således væsentligt for deres relationelle udvikling, læring og trivsel.
Vi vurderer børnemiljøet ved at beskrive og vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, og BMV’en udgør på den måde fundamentet for den retning og udvikling der skal ske i KKFO’en, ift. børnenes dagligdag og aktiviteter i KKFO’en.
Vores BMV gennemføres, ved at vi interviewer samtlige af KKFO’ens børn, vha. en digital platform; fx Microsoft Forms eller tilsvarende. Interviewene sker i rolige omgivelser, hvor børnene fx bliver budt på et glas saft, nogle snacks og ikke mindst nærværende pædagogiske personaler der kan understøtte børnene.
Efter interviewene analyseres besvarelserne af KKFO’ens pædagogiske personale, mhp. at udarbejde en handleplan på de områder, hvor der er størst og mest nødvendigt udviklingspotentiale.
KKFO’ens BMV Handleplan kan tilgås nedenfor.