Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat August 2022

Skolebestyrelsesmøde 17. august 2022

 

Standard forkortelser:

SB: Skolebestyrelsen SBM: Skolebestyrelsesmøde FP: Forperson NFP: Næstforperson SL: Skoleleder KL: KKFOleder KK: Københavns Kommune

 

Opdatering fra SL + KL vdr.:

Info fra SL

SL fortæller at styreslsesvedtægterne for skolebestyrelser i KK er blevet ændret; således at formand/næstformand/formandskab, fremadrettet skal benævnes forperson, næstforperson og forpersonskab.

 

Status KKFO

KL beretter om en god start på skoleåret, hvor der i løbet af Sommer-KKFO’en er gjort et stort stykke arbejde for at forbedre og skabe nogle gode læringsmiljøer. Dette, kombineret med en forbedret struktur for KKFO’ens dagligdag, opleves at have stor betydning for børnene, der i højere grad end hidtil, har bedre mulighed for at indgå i de lege og aktiviteter der tilbydes og er mulige i KKFO’en.

KL fortæller også om følgeordningen, hvilken der dagen forinden er lavet et skriv i AULA om, som ikke foregår på hensigtsmæssig vis for tiden. KL giver udtryk for at pilen først og fremmest peger indad, og at der i KKFO’en arbejdes ihærdigt på at sikre nogle bedre strukturelle betingelser og rutiner herfor. KKFO’ens personale vil i fællesskab gå grundigt til værks, på kommende fredags KKFO-møde, ift. at få lavet en så detaljeret som mulig slagplan, for følgeordningens praksis.

 

Status skolen

SL beretter også om en god start, inklusive en rigtig god forberedelsesuge inden skolestart. Der er ansat flere nye lærere, som også er kommet godt fra start. I ledelsen generelt kan dét godt mærkes, da det er en stor procentvis øgning af personalegruppen, som også giver anledning til rigtig mange naturlige spørgsmål mv. Det resulterer dog også i at ledelsen ikke har så meget tid til administrativt arbejde, om end det forventes at vende inden længe. SL fortæller at Anders der er skolepædagog, har opsagt sin stilling, og at der er ansat to nye skolepædagoger. Anders stopper med udgangen af august, og de nyansatte skolepædagoger starter d. 1. oktober[1]I dialog med Områdechefen og leder for NØA’s samarbejdende fritidscentre, er det blevet drøftet hvorvidt det er muligt at benytte nogle af vores kommende skoles arealer delvist som fritidsklub. Der er ikke bevilling til at der kan være en fritidsklub på NØA, så idéen er for nuværende at indgå i samarbejde omkring nærmiljøets klubbørn på NØA. Det er endnu uafklaret hvordan og hvorledes med klubtilbuddet for nuværende 3. årgang. Det vil blive drøftet på 3. årgangs forældremøde i august.

 

Ansættelser

Se ovenfor FP spurgte ind til den økonomiske prioritering skolen gjorde, ift. at ansætte enkelte lærere i slutningen af sidste skoleår, mhp. at skabe et godt fundament på forhånd inden det nye skoleårs begyndelse. SL fortæller at det har været rigtig godt givet ud, men giver udtryk for at det ikke nødvendigvis er et træk vi kan – eller behøver – at gøre hvert år. Ikke desto mindre vil det være en erfaring, der vil blive benyttet og taget udgangspunkt i, når og hvis det kan vise sig relevant på ny.

 

Klassedannelser

Der vil på NØA blive evalueret på klassedannelsen d. 31. august. Deltagende ved evalueringen vil være de KKFO-personaler der varetog majbørnsforløbet, og 0. årgangs skoleteam.

 

Byggeriet

Datoerne for overdragelse og ibrugtagning af vores kommende skole, er fortsat hhv. d. 1. marts og 1. maj

Orientering om KKFO Forældre Råd, rapporten over Pædagogisk Tilsyn samt Special Samtale.

KL orienterer om det konstituerede KKFO-FR. KL fortæller om et godt konstituerende møde, som indebar udarbejdelse af en forretningsorden, og der blev forventningsafstemt. Der henvises i den forbindelse til referat fra KKFO-FR-mødet

Pædagogisk Tilsyn: Gennemlæs vedhæftet e-mail. KL fremlægger i korte træk, og SB stiller spørgsmål hertil. Der henvises til flg. link, hvor tilsynsrapport og KL’s kommentering vil kunne læses: https://nordoestamager.aula.dk/fritidstilbud/tilsynsrapport-2022

 

Info om Special Samtaler: SL fortæller om konceptet Special Samtaler, som er et relativt nyt koncept og afvikles én gang årligt. Formålet med de samtaler er, at der fra forvaltningens side stilles skarpt på en skoles inkluderende praksis, og skal bidrage til en øget kvalitet i arbejdet med inkluderende fællesskaber

 

For info, evaluering af Maj-børns forløb afvikles ved mødet til september: KKFO sender en survey ud til majbørnenes forældre, hvilken en dialog vil tage afsæt i, på næste SBM

Det foreslås fra formandsskabet og SL at holde større fokus på inklusion end i forgangne skoleår. Information om Det Inkluderende Fællesskab, Inklusionstanken specifikt på NØA og hvilke værktøjer vi har.

• Kontaktforældre som koncept?

• Fælles Skolebestyrelses og KKFO-FR møde 16. november 17:00-20:00

 

SL foreslår at punktet flyttes, idet det vurderes væsentligt for det videre arbejde med punktet, at alle SB-medlemmer er deltagende i debatten. Der er enighed om at punktet flyttes til næstkommende SBM. SL vil undersøge muligheden for, at Område Amagers faglige chef, vil deltage ved mødet, og derved give SB de bedste forudsætninger for at arbejde videre med punktet.

 

Information og debat

Vi oplever, som alle andre skoler pt., udfordringer i at finde kvalificerede ansatte. Der er udpræget mangel på lærere og pædagoger og fordi vi er en lille stab i kontinuert vækst med et ekstraordinært værdigrundlag er vi yderligere hårdt ramt. SL informerer om den nuværende status og betragtninger. SB melder tilbage med input og ønsker til en strategi på længere sigt.

Gennemlæs vedhæftede princip om rekruttering som forberedelse.

Formålet med punktet præsenteres af SL, som omhandler at SB involveres i og har indblik i de rekrutteringsudfordringer som er sårbart for en ny organisation som NØA, der ofte rekrutterer idet vi vokser.

SL fortæller at vi har et rigtig godt rekrutteringsfundament ang. pædagogansættelser, ift. at vi har pædagogstuderende, som ved endt uddannelse i flere tilfælde har søgt job på NØA. Det samme vurderes at ville være ideelt ift. lærergerningen; at der på et tidspunkt tilknyttes lærerstuderende, som vil kunne søge job på NØA, når deres uddannelse er slut.

Det er også aktuelt, at der kan ansættes ufaglærte i stillinger, som har andre baggrunde end lærer/pædagog, der kan benyttes i NØAs undervisning. I nogle tilfælde vil NØA gerne prioritere at tilbyde kompetenceudvikling til de medarbejder, der understøtter dem i deres virke på skolen og i KKFO’en.

Der opfordres til at SB – og forældregruppen generelt – benytter sine netværk, ift. at understøtte NØA’s rekrutteringsproceser.

Ida foreslår at vi i SB gør os overvejelser omkring branding; fx vi Sociale Medier og NØA’s hjemmeside. SL fortæller i den forbindelse, at Kris – udover at varetage andre opgaver på NØA – har til opgave at arbejde med den videre udvikling af hjemmesiden; også i brandingøjemed.

Punktet vil løbende blive drøftet i SB, ved vurderet relevans.

Århjul. Udarbejdelse

Gennem hele mødet vil Årshjulet være under udarbejdelse og skal under dette punkt afsluttes.

Et årshjul blev undervejs udarbejdet, og FP gjorde nogle nedslag ved enkelte af SB’s opgaver; deriblandt principdagene der lægger i hhv. oktober og marts. Det besluttes i den forbindelse at SB ved SBM d. 13.9., vil gennemgå de allerede eksisterende principper, markering af ’Personalets Dag’ d. 5.10. vil også blive drøftet hér, samt SB Årsmøde som afholdes d. 20. september.

Årshjulet er fortsat under endelig udarbejdelse, og vil ved snarest mulige lejlighed blive videreformidlet til orientering af FP.

Afslutning / P-plads

Evt: Under evt. diskuterede vi muligheden for, af hensyn til ikke at "løbe tør for tid", at ændre på dagsordenens opbygning, således at vi så vidt muligt tager beslutningspunkter før orienteringspunkter - og at SB ønsker at afprøve dette ved kommende møder.

 

P-Plads:

Godkendelse af princip om skole/hjem-samarbejdet – Udsat

 

SB Mødedatoer

Fastlæggelse af mødedatoer for ´22/´23

 • August: Mandag d. 8. – 1. Skoledag 1.-3-. klasse

• August: Tirsdag d. 9. – 1. Skoledag 0. klasse

 • August: Onsdag d. 17. – Ordinært SBM

• Sept.: Tirsdag d. 13. – Ordinært SBM

• Sept.: Tirsdag d. 20. – Årsmøde (16:30-19:00)

• Okt.: Lørdag d. 1. – Lørdagsskole

• Okt.: Onsdag d. 5. – Lærernes dag

Okt.: Uge 42 (17.-23-) – Efterårsferie

• Okt.: Onsdag d. 26. – Principdag (08:30-16:30)

• Nov.: Tirsdag d. 8. – Indskrivningsmøde (16:30-19:00)

 • Nov.: Onsdag d. 9. – Ordinært SBM

• Nov.: Onsdag d. 16. – Fælles SBM + KKFO-FR for alle på Amager om Inklusion

• Dec.: Mandag d. 12. – Ordinært SBM

• Dec.: Onsdag d. 21. – Sidste skoledag før juleferie

• Jan.: Onsdag d. 4. – Første skoledag efter ferie (skolefridage 2.+3. jan.)

 • Jan.: Tirsdag d. 10. – Ordinært SBM

Feb.: Uge 7 (13.-19.) – Vinterferie

 • Feb.: Tirsdag d. 28. – Ordinært SBM

• Marts: Onsdag d. 29. – Principdag (08:30-16:30)

• Marts: Onsdag d. 29. – Ordinært SBM

• April: Ingen møder

• Maj: 1. Skoleindvilgelse på ”Ny NØA”

• Maj: Mandag d. 15. – Ordinært SBM

• Juni: Onsdag d. 7. – Afsluttende møde, formandsskabet+ledelsen (08:30-12:00)

• Juni: Fredag d. 23. – Sidste skoledag før sommerferien