Dagsorden 21. august 2024
Standard forkortelser:
SB: Skolebestyrelsen
SBM: Skolebestyrelsesmøde
FP: Forperson
NFP: Næstforperson
SL: Skoleleder
SC: Souschef
KL: KKFOleder
KK: Københavns Kommune
FBD: Forældrebankdirektør
Opdatering v/ SL + FP
Gennemgang af det kommende skoleår
Samarbejde med Kofoed Skole
Green Friday 22/11, hvad gør SB? Robert fra Kofoed skole deltager på mødet.
Robert redegør indledningsvis for aktuelle forhold, som er relevante for det nærmiljø som er fælles for Kofoed Skole og NØA. Bl.a. at der afholdes Høstfest på Kofoed Skole d. 12. oktober, samt en appel til hhv. NØA og bestyrelsen; om at indstille et høringssvar vedr. nærmiljøets Metro-planer.
Dernæst blev der taget hul på den fælles drøftelse vedr. samarbejdet mellem skolerne omkring intentionerne for Green Friday d. 22. november.
Det blev bl.a. afklaret at afviklingen af Green Friday forudsætter et forældreengagement med SB som tovholder herfor.
Arrangementet vil blive afholdt i tidsrummet 14.00-16.30.
Andrijana og Lene vil varetage tovholderfunktionen for arrangementet. Dvs. at de sikrer den praktiske og kommunikative opgave. Robert vil sørge for, inden uge 35 er omme at få afklaret, hvilke opgaver Kofoed Skole kan varetage ifm. arrangementet.
SL sørger for at involvere og orientere Teknisk Ejendomsleder, Skolen i Peter Vedels Gade og foreninger, der har hal-tid på NØA på dagen for arrangementet.
Det aftales, at Robert deltager ved SB-mødet d. 30. januar, hvor der i fællesskab vil blive evalueret på arrangementet. SL sikrer at Robert (evt. suppleret af relevante kolleger/medarbejdere) vil blive indkaldt til mødet.
Meddelelser og status, Skoleåret 23/24 v/ SL
Ansættelse af afdelingsleder
I dialog med Områdechefen, er det blevet planlagt at der påbegyndes en ansættelsesproces mhp. ansættelse af yderligere en afdelingsleder i skoleledelsen pr. 1. januar ’25. Idet der ikke nødvendigvis fra starten af 2025 er den helt tilstrækkelige budgetmæssige ramme til en fuldtids-lederansættelse, kan det forudsættes, at vedkommende vil varetage undervisning ved siden af ledelsesopgaverne. Det budgetmæssige er clearet med Områdechefen, som anerkender nødvendigheden af endnu en leder på skolen.
Processen hermed er så småt påbegyndt, og en plan herfor er udarbejdet. Stillingsopslaget vil aktiveres i løbet af oktober måned, med ansættelsessamtaler hhv. d. 14. november (kl. 15.30-20.00) og 18. november (kl. 16.00-20.00) (første- og anden-samtalerunde.)
D. 6. november kl. 15.30-16.30 er der planlagt møde mellem ansættelsesudvalgets medlemmer.
Ansættelsesudvalget, foruden tre forældrerepræsentanter, vil være Områdechef, SL, SC (sekretær m. taleret) og to medarbejderrepræsentanter.
Lene Voller udtrykker ønske om at sidde med som forældrerepræsentant, hvorfor resten af SB’s forældrerepræsentanter anmodes om at tage stilling til de sidste to forældrerepræsentantspladser i udvalget.
Hvis en af SB’s forældrerepræsentanter ønsker at deltage, skal en mail sendes til Marie (SL) senest d. 15. september.
Skoleudviklingssamtale d. 30. august.
Ved denne deltager skoleledelsen, NØA’s hhv. matematik- og læsevejleder, områdechefen og relevante repræsentanter fra områdeforvaltningen.
Forældrerepræsentanter fra SB skal også deltage, og Lene tilbyder at deltage; hvilket besluttes. FP deltager også.
SL bemærker, at SB er velkomne med at byde ind med input til hvad der ønskes drøftet ved samtalen; ift. hvad SB ønsker, skal have skolens bevågenhed.
Link til yderligere om Skoleudviklingssamtalerne i Københavns Kommune
Årshjul
Årshjulet blev gennemgået og tilføjelser blev gjort. Årshjulet vil løbende blive tilpasset SB’s aktuelle arbejde, og det foreløbige årshjul vedhæftes referatet.
Indskrivningsmøde 06/11, hvem deltager?
Indskrivningsmødet afholdes d. 6. november kl. 17.00-19.00. Samtlige NØA- og SB-deltagere mødes til kort briefing kl. 16.30.
Lene melder sig til at deltage, og endelig stillingtagen til de resterende to forældrerepræsentanter, sker ved hhv. KKFO-FR- og SB-møde d. 24.9.
Der blev desuden fordelt repræsenterende SB-medlemmer på de forskellige årganges forældremøder i aug.+ september. Det har været et ønske fra skolens personale. Noter fra FP med stikord til SB-repræsentanters deltagelse på årgangenes forældremøder:
Repræsentere skolens forældre i forhold til skolens ledelse, områdeledelsen og skolens økonomiske prioriteringer.
Deltage i igangværende projekter af store såvel som små projekter, f.eks. broforbindelsen til 100+ mio eller Green Friday uden budget.
Gør opmærksom på, at der også er behov for mindre hjælp: kager-bagere, deltagelse i ansættelsesudvalg osv.
Være ambassadører for at skolen kan gøre sit arbejde:
Giv egne og øvrige børn mulighederne for at lykkedes på skolen
Tro på læreres og pædagogers faglige vurdering af situationer
Sørg for at Jeres barn er skoleklar hvér dag (udhvilet, mæt, klar til dagen, penalhuset klar, vær klar i klassen til tiden)
Temauger, u.39 + u.12
Uge 39 er en landsdækkende Videnskabsfestival, som NØA også markerer. Ikke længere på tværs af alle årgange, men evt. holddeling på den enkelte årgang, evt. to årgange sammen.
Uge 12 benyttes som noget nyt på NØA til ’Fællesskabs-Uge’ på tværs af samtlige NØA’s årgange, med et senere defineret tema herfor. Det vil også være den uge, hvor der som afslutning vil være Åbent Hus fredag d. 21. marts, hvor forældre er inviteret. Her vil der være brug for en SB-bod varetaget af forældre, hvor der sælges lidt snacks mv.
SB’s Principarbejde
Princip for Skole-/Hjem-Samarbejdet:
Forældres deltagelse i undervisningen (appendix D)
Fritagelse fra undervisning: ekstraordinær frihed, frihed for undervisning i sprog, idræt eller musik
Betragtninger til kommunikationsplan (appendix)
Brug af Meddelelsesbogen (appendix)
SL redegør i korte træk for ovenfor bemærkede punkter, som intenderes tilføjet som en del af det eksisterende Princio for Skole-/Hjem-samarbejdet. Derudover skal princippet uanset hvad revideres, idet det til november er 2 år siden, det blev godkendt.
Princip for skole-hjem-samarbejdet, NØA
Økonomi v/ SL
Budget
SL opdaterer på grundlag af anden prognose med blik frem mod tredje prognose.
SL redegjorde herfor med flg. nedslag:
I skolens økonomi sker der mange ændringer løbende, bla. større budgetkorrektioner der i en fortsat relativt lille økonomi kan skabe større udsving.
Skolens tidligere underskud fra 2023 er blevert reguleret ved korrigeret kontering af udgifter, der helt tilbage til 2019 skulle have været bogført på monteringskontoen.
Dermed viste prognosen et budget for 2024 der gik tæt på 0. Bevægelser i fratræden og nyansættelse har skabt et lille merforbrug på lønnen; dette er til gengæld hentet ind igen via budgetkorrektioner, fx tilførsel af midler til elever i særlige ordninger, som skolen allerede har finansieret.
Der er stor usikkerhed forbundet med forbruget af vikarmidler, fordi det fx også dækker over situationer, hvor skolen er nødsaget til at sætte ind med særlig støtte.
Alt i alt ser skolen lige nu ud til at komme ud af 2024 med et lille mindreforbrug på omkring 35.000kr.
KL redegjorde her med flg. væsentlige nedslag:
Der er fortsat balance i KKFO’ens budget, hvor løn- og driftsmidler harmonerer med det udmeldte budget.
Aktuelle prognose viser et mindreforbrug på ca. 86.000 kr., hvilket er et beløb der i fald prognosen holder; vil kunne overføres til næste budgetår, da det er under 2%.
Årsmødet v/FP
Foreslået dato 20/05. Ideer til foredragsholder.
Punktet flyttes til p-pladsen, med en opfordring til at SB-medlemmer gør sig overvejelser herom frem til næste SBM d. 24. sep.
Meddelelsespunkt:
Skolens fødselsdag d. 13. september v. SC
På trods af at det ikke er hensigten at NØA’s fødselsdag skal være lig indvielsesfesten i 2024, og at denne fremadrettet i udgangspunktet afholdes og markeres af blot NØA-børn og personale, har vi i år tænkt os at byde de forældre der har mulighed herfor; velkommen til at deltage kortvarigt ifm. at der vil være optræden fra NØA’s børn ifm. en Stomp-Workshop, som alle årgange skal deltage i på dagen. Mere information herom vil komme.
Elevråd på NØA
Elevrådsetableringen er påbegyndt på NØA, det vil sige, at der lige nu foregår valg af 2 repræsentanter i hver klasse, og på skolens fødselsdag den 13/9 vil det kommende elevråd blive præsenteret i salen, hvor de kort skal fortælle om sig selv. To af skolens lærere deles om opgaven med at være elevrådskontaktperson og står bla. for at afholde elevrådsmøderne.
Undervisningsmiljøvurderingen (UVM)
SC beretter om UVM som der kan læses nærmere om her: Om trivsel og undervisningsmiljø, samt SC giver indblik i den proces i den forbindelse skal påbegyndes på NØA. SC varetager ledelsen på denne proces i tæt samarbejde med NØA’s PLC (Pædagogiske læringscenter). På SC’s spørgsmål herom, giver SB udtryk for, at man gerne vil have et midtvejs-indblik undervejs fra UVM og punktet placeres v. SBM d. 4. dec.
P-Plads:
Til Dagsorden d. 24/9:
Forældrerepræsentantskab v. Indskrivningsmødet d. 6/11 (mangler to)
Indledende input til Princip for skole-hjem-samarbejdet, NØA mhp. videre bearbejdning i NØA’s personalegruppe (inkl. forholden sig til evt. supplerende appendikser)
Årsmødet, foreslået dato 20/05. Ideer til foredragsholder.
Igangværende principper:
Princip for Digitale medier & platforme – obs procesplan!
Princip for Kommunikations
Principper til udarbejdelse gennem året:
Princip for Udeskole
Princip for Målrettet Rekruttering
Fastlagte mødedatoer for 24/25
Ordinære SB-møder
Tirsdag 24/9
Mandag 28/10
Onsdag 4/12
Torsdag 30/1
Onsdag 5/3
Mandag 28/4
Onsdag 4/6
Forslag til SB’s årsmøde:
Tirsdag 20/5
Datoer fastlagt af Områdeledelsen:
Fredag 30/8: kl. 11-14: Skoleudviklingssamtale
Onsdag 20/11: kl: 17-20: Fælles SB-møde for skoler i Område Amager