Skolebestyrelsesmøde 28. april 2025
Standard forkortelser:
SB: Skolebestyrelsen
SBM: Skolebestyrelsesmøde
FP: Forperson
NFP: Næstforperson
SL: Skoleleder
SC: Souschef
KL: KKFOleder
UL: Udskolingsleder
KK: Københavns Kommune
ER: Elevråd
Gennemgang af agenda
SL + FP byder velkommen og gennemgår dagsordenen.
FP byder velkommen, og foreslår ændringer i dagsorden, som det fremgår v. pkt. 4. Ændringsforslaget bakkes op.
Principarbejde - Gennemgang og godkendelse
SL gennemgår Princip for Mangfoldige Børnefællesskaber.
Principteksten leveres pr. mail fra SL inden mødet og forventes gennemlæst inden mødet.
Principteksten er 1. gang behandlet på SBM 30. januar og har sidenhen været til gennemsyn i personalegruppen hvor det er blevet godkendt.
Princippet stilles til endelig godkendelse.
SL præsenterer den feedback der er modtaget fra hhv. skolens og KKFO’ens personale, hvoriblandt der bl.a. blev efterspurgt handleanvisende praktiske løsninger forbundet med fx udeskole.
Derudover blev der givet udtryk for, at det er vanskeligt at forholde sig til et princip, når rammerne endnu ikke er aktuelle. I samme forbindelse blev der derfor opfordret til, at princippet vil blive genbesøgt relativt jævnligt, mhp. eventuelle justeringer, når Mangfoldige Børnefællesskaber (MBF) udrulles.
FP spørger til hvad SB kan gøre for at bakke op omkring NØA’s arbejde med MBF, og SL byder det både velkomment og kærkomment, hvis SB fx bakker op om understøtter muligheden for, at skolens og KKFO’ens personale kan øge deres samarbejdstid og muligheder, fx ved kortere skoledag.
SB udtrykker opbakning hertil, om end der er enighed om at ovennævnte er nødvendigt at undersøge nærmere, ift. hvorvidt det er tilladeligt og muligt. SL noterer sig at der grundlæggende er opbakning fra SB, og oplyser at SB – i fald det kunne vise sig muligt og relevant – naturligvis vil blive involveret.
Pba. konstruktive drøftelser og justeringer, stiller FP princippet til afstemning ift. godkendelse.
Der stemmes enstemmigt for godkendelse af princippet, og dette vedhæftes referatet.
Principarbejde - Gennemgang og godkendelse
SL gennemgår Princip for Rekruttering
Principteksten og bilag er vedhæftet og forventes gennemlæst inden mødet.
Principteksten er tidligere behandlet og har været brugt som fundament for den løbende rekrutteringsdialog.
I forbindelse med denne revision ønsker vi at sætte fokus på hvorvidt der fortsat er behov for dette princip helt generelt og dernæst om princippet er tidssvarende.
Indholdet i princippet gennemgås og input herfra benyttes i givet fald til at udarbejde en revideret version, som lægges til endelig godkendelse på SB 4. juni.
Drøftelser foregik omkring princippets betydning for bl.a. rekrutteringsevne og uddannelse af lærer- og pædagogstuderende på NØA, samt signalværdien ift. forældreengagement i ansættelsesprocesser.
Både SL og KL betoner de erfaringer med forældredeltagelse i rekrutteringsprocesser, som havende været rigtig værdifulde. De bemærker dog også, at det – selvom der fra bl.a. SB og KKFO-FR har været velvilje ift. deltagelse – som oftest har vist sig yderst tidskrævende og vanskeligt at lykkes med at få arrangeret samtaler, der harmonerer med tidspunkter hvor forældres deltagelse er muligt.
Uagtet dette princip, vil det dog altid være tilfældet at forældrerepræsentanter deltager ved ansættelse af ledere, da dette er fastlagt centralt i KK.
Pba. SB’s drøftelser, stiller FP til forslag at princippet frafalder, og ved enstemmighed afgøres at princippet frafalder.
Princippet vil således fjernes fra skolens hjemmeside.
Lektier på NØA – Drøftelse
Punktet erstatter det oprindelige Punkt 4, som er flyttet til p-pladsen. Dette, foreslået af FP ved mødestart, med udtrykt opbakning fra tilstedeværende deltagere
SL orienterer indledningsvis om behovet for, i højere grad at fastsætte nogle rammer for måden hvorpå der arbejdes med lektier på NØA. Skal dette defineres ved udfærdigelse af et princip og/eller lektiepolitik?
På Temamøde for skoleteamets personalet d. 21. maj, vil der af Annette Gregersen (Lektor v. KP på læreruddannelse) blive afholdt oplæg om og efterfølgende faciliteret en debat om fænomenet ’lektier’.
SB er jf. tidligere fremsendt mail fra SL, inviteret til at deltage ved mødet, mhp. at bidrage til kvalificeringen af det som skal blive outputtet.
På SL’s spørgsmål til SB’s oplevelse af lektier i deres børn respektive klasser, konstateres divergens, som understøtter det beskrevne behov for en rammesætning. Der efterspørges bl.a. mere transparens ift. spørgsmål man som forældre kan efterlades med, da der kan opstå usikkerhed om samme i kommunikationen.
Principarbejde - Gennemgang og godkendelse
SL gennemgår Princip for Arbejdets Fordeling Mellem Lærere og Andet Pædagogisk Personale
Principteksten er vedhæftet og forventes gennemlæst inden mødet.
Indholdet i princippet gennemgås og input herfra benyttes til at udarbejde en revideret version
Dette princip revideres jf. beskrevet i princippet som angiver en revision minimum hvert andet år.
Princippet gennemgås, drøftes og justeres og FP stiller revideringen til godkendelse, som vedtages enstemmigt og vedhæftes referatet.
Meddelelser – Opdatering
Status på:
Udearealer
Der er blevet NØA tildelt 6,6 mio. kr., som er øremærket udviklingen af NØA’s udearealer. Udearealerne indbefatter bl.a. Prags Boulevard, og SL oplyser at det endnu ikke er afklaret om projektet er forankret i TMF (Teknik.- og Miljøforvaltningen) eller BUF (Børne- og Ungdomsforvaltningen), om end midlerne ligger i BUF. SL har overfor relevante aktører understreget vigtigheden af, at NØA’s medarbejdere og elever (elevråd) bliver taget med i udviklingsprocessen.
I øvrigt oplyser FP at hhv. skole og han selv har modtaget henvendelser fra NØA’s naboer, omhandlende støjgener; bl.a. fra bygningens alarm og fra børn. FP bemærker at støjen fra børnene er naturlig og forventelig, om end bygningens alarm som var aktiveret i timevis under påsken, naturligvis ikke bør ske til og være til så stor gene for naboer, som det var tilfældet.
SL oplyser at Flemming, Teknisk Ejendomsleder er på sagen; og bemærker samtidig at der er forhold omkring bygningen, som er vanskelige for ’os’ at styre manuelt. Ikke desto mindre erklærer SL sig enig i, at det ikke bør være tilfældet at alarmsystemet skal være til gene for NØA’s naboer.
Berlingskes artikelserie om vold i folkeskolen
FP bemærker den nylige artikelserie jf. i punktet angivet, og italesætter nogle af de samme forhold som SL beskrev i opslag på AULA d. 21. marts. SL fortæller at hun har modtaget god respons fra forældre på dette.
Lene gør i samme anledning opmærksom på en drøftelse fra seneste KKFO-FR, omhandlende uhensigtsmæssig adfærd indbyrdes blandt nogle børn, og foreslår at det på et tidspunkt, i sammenhæng med dette punkt, kan være et tema i SB.
Suppleanter
Det er blevet endeligt afklaret, med reference til tidligere SBM-drøftelser, at SB-suppleanter kun kan deltage i og have stemmeret i SB, i de tilfælde hvor der er varigt frafald fra en SB-forældrerepræsentant.
Årsmøde
FP oplyser at der skal være valg til 2 suppleanter, og at NFP gerne afstår sit NFP-virke, hvis en anden SB-repræsentant har ønske om at varetage rollen. Valget vil ske ved årsmødet, og NFP vil blive valg ved det efterfølgende konstituerende SBM.
P-plads
Principarbejde
SL gennemgår Princip for Kommunikation
Principteksten leveres pr. mail fra SL inden mødet og forventes gennemlæst inden mødet.
Indholdet i princippet gennemgås og input herfra benyttes til at udarbejde en revideret version, som lægges til endelig godkendelse på SB 4. juni.
SB Mødedatoer
Fastlagte mødedatoer for ´23/´24
Ordinære SB-møder
Mandag 28/4
Onsdag 4/6
SB’s årsmøde:
Tirsdag 20/5
Datoer fastlagt af Områdeledelsen: -