Deltagere:
Alle forældrevalgte medlemmer af KKFO’ens forældreråd inkl. personalerepræsentant og KKFO-leder
Standard forkortelser:
FR: Forældreråd
SB: Skolebestyrelse
FP: Forperson
SL: Skoleleder
KL: KKFO-leder
Velkommen til nye medlemmer
Der blev budt velkommen til FR’s to nye medlemmer Thomas og Line, og FR’s medlemmer præsenterede sig for hinanden.
Thomas er far til Harald i 0.B, og Arthur i 0.A
Line er mor til Lucas i 0.B
Stine er mor til Eddie i 0.C
Gry er mor til Liv i 0.C
Marie er mor til Oline i 0.B
Rebecca er medarbejderrepræsentant og pædagog i KKFO’en
Kristian er pædagogisk leder i KKFO’en
Godkendelse af referat fra sidst
Vi talte kort om hvorvidt punktet er relevant, eftersom godkendelse jf. forretningsorden sker inden udsendelse heraf og publicering på hjemmesiden.
Fremadrettet bør punktet hedde:
’Punkter fra sidst – kort gennemgang af seneste referat’
Således sikres gennemgåede punkter og/eller opgaver, ikke at blive glemt eller overset, på trods af at der er længe mellem FR-møderne.
Aktuelt i KKFO’en – hvad rører sig lige nu?
Kristian og Rebecca berettede om den igangværende inventarproces, som indebærer en kvalificering af KKFO’ens miljøer; læringsrum og værksteder. Herunder også arbejdet med at definere det pædagogiske personales funktionsbeskrivelser, der gør sig gældende for de læringsrum man arbejder i. Dvs. at der i KKFO’en arbejdes på at etablere en tydelig rollefordeling og beskrivelse af, hvad vores fysiske omgivelser skal indeholde og kunne, og ikke mindst hvordan man som pædagogisk personale kan understøtte børnene i brugen herad. Det opleves i KKFO’ens daglige praksis, at det allerede nu har gjort en forskel, at vi har fået en masse nyt inventar og legetøj, samt at børnene dag for dag erfarer hvordan man kan benytte KKFO’ens tilbud bedst.
På spørgsmål omkring følgeordningen, kunne Kristian fortælle at der er sket en stor positiv udvikling med denne. Bl.a. fordi selve følgeordningens arbejdsgang er blevet tydeligt præciseret, og ligeså samarbejdet med skoleteamet på den baggrund er blevet mere konkret.
Kristian fortæller desuden at det er indtrykket, at det forældrebrev der i august blev sendt vedr. følgeordningen, har givet anledning til en rigtig god forældreunderstøttelse af den pædagogiske opgave forbundet dermed. Derudover er det ligeledes indtrykket, at de direkte telefoniske dialoger Kristian har haft med forældre, vis børn indimellem har haft svært ved at følge personalets anvisninger ifm. følgeordningen, har været udslagsgivende for forbedringen.
På baggrund af forslag fra FP, vil der i kommende nyhedsbrev fra KKFO’en blive skrevet et kort afsnit om status på følgeordningen.
Kristian fortæller at der er ansat en ny pædagog pr. 1. november. Hun hedder Malene, og kommer med 19 års erfaring fra dagtilbudsområdet.
Derudover er en ansættelsesproces vedr. en ny pædagogmedhjælper i gang. Processen er i gang idet Selma stopper med udgangen af november måned. Selma vil i det omfang hendes kommende planer harmonerer hermed, fortsætte som tilkaldevikar.
Den nye pædagogmedhjælper skal som udgangspunkt starte d. 1. december, og der afholde ansættelsessamtaler i uge 43.
Det bemærkes som afslutning på punktet fra Line, at det er rigtig dejligt at KKFO’en er begynde at sende ugentlige aktivitetsplaner ud. Dette, da det både giver anledning til at få indblik i KKFO’ens dagligdag, samt ikke mindst at man kan tale med sit barn om, hvad man kan lave i KKFO’en i ugen.
Indkomne forslag
Mulige fælles arrangementer (børn og forældre) i KKFO´en femadrettet
Det aftales at forældrerådet i samarbejde med KKFO’en, vil afholde et julearrangement for KKFO’ens børn og forældre.
Arrangementet vil være uden tilmelding, og blot være en invitation til at blive lidt længere ifm. at forældre afhenter, hvor der vil blive serveret æbleskiver, kaffe og saft.
Line laver en invitation, som sendes til Kristian der videreformidler.
Stine og Thomas tager sig af indkøb.
På dagen hjælper Marie, Line og Thomas til med det praktiske.
KKFO’en sørger for at have et juleværksted i Krea, og for at have tændt op i bålfadet og holde bål-vagt.