Forældrerådsmøde – Ordinært. KKFO, den 23. februar 2026
Standard forkortelser:
FR: Forældreråd
SB: Skolebestyrelse
FP: Forperson
SL: Skoleleder
KL: KKFO-leder
Aktuelt i KKFO’en – hvad rører sig lige nu v. KKFO-leder
Planlægning af skolestartere:
Et etableret hold bestående af overgangspædagoger og hhv. børnehaveklasse- og KKFO-team; er i gang med planlægningen af modtagelsen af kommende skolestartere. Der foregår besøg ude i børnehaverne, samt senere vil der være både besøg i KKFO og i skole bl.a. ifm. Miniskoledage i maj/juni.
Der er ansat en ny pædagog, Emma, som er en stærk profil og godt supplement til KKFO’ens personalegruppe. Emma starter den 23.3., og vil blive tilknyttet kommende års børnehaveklasser, og frem til da; indgår i overgangssamarbejde jf. ovenfor nævnt.
Trivselsundersøgelse (TOPI):
Skoleårets anden trivselsvurderingsproces i KKFO’en; indledes i næste uge.
Dette, med afsæt i redskabet TOPI (Tidlig opsporing og indsats - https://hjernenhjertet-dk.ramboll.com/topi)
I Miniklubben – KKFO’ens 3. årgang – arbejdes der i samme forbindelse med overlevering af viden til årgangens kommende fritidsklub, som følges op af overleveringsmøder mellem årgangens tilknyttede KKFO-pædagoger, og fritidsklubbens pædagoger der skal modtage dem.
Planlægning af skolestartere:
Et etableret hold bestående af overgangspædagoger og hhv. børnehaveklasse- og KKFO-team; er i gang med planlægningen af modtagelsen af kommende skolestartere. Der foregår besøg ude i børnehaverne, samt senere vil der være både besøg i KKFO og i skole bl.a. ifm. Miniskoledage i maj/juni.
Fællesskabsugen i uge 12:
Årets tema er: Vores skole og KKFO.
I ugen deltager KKFO’en som vanligt, og bidrager med – for KKFO’ens personale – selvstændige forskellige værksteder. Uge afsluttes som traditionen foreskriver, med en afsluttende fernisering for forældre; fredag eftermiddag.
Ifm. beskrivelsen af de værksteder KKFO’en står for, hvoriblandt et af dem beskæftiger sig med begrebet mangfoldighed, iht. de mange nationaliteter og baggrunde NØA’s børn har, rejses af Malene spørgsmål omkring fokus på køn i forbindelse med ovenstående. Malene uddyber, at hun tidligere har bragt fokus på sprogbruget i forhold til køn i KKFO’en, og giver samtidig udtryk for at denne drøftelse er blevet ’glemt’ lidt pga. aktuelle sager, der forståeligvis har skullet håndteres.
Kristian byder drøftelsen velkommen og genoptaget, og fortæller om en oplevelse af, at der i KKFO’ens tilrettelæggelse af aktiviteter er en opmærksomhed på samme tilstede; på et efterhånden ganske implicit og ubevidst plan, blandt personalet.
Idet punktet og drøftelsen heraf er vigtig, og at den tidligere drøftelse om samme tema, har været og er et område for skolebestyrelsen; at skulle beskæftige sig med, er der enighed om at samme forældregruppe der tidligere har løftet temaet; vil geninitiere dette. Enten ved en forudgående drøftelse ved et forældrerådsmøde, eller ved direkte henvendelse til skolebestyrelsens forpersonskab.
Budget 2026. Fordeling af midler i KKFO´en
Kristian gennemgår fordelingen af KKFO’ens midler vedr. de udgifter der forventes at være til alt fra legetøj, spil, KREA-sager, måltider mv. Midlernes fordeling baserer sig på sidste og forrige års poster, og ser ud som flg.:
| Hovedposter for KKFO'ens Budget 2026 | |||
| Beskæftigelse | Årsbudget '26 | ||
| KREA/Tegnestue | 75.000,00 kr. | ||
| Legetøj, Brætspil og Bøger | 50.000,00 kr. | ||
| Legeplads/Udearealer/Sanserum | 40.000,00 kr. | ||
| Miniklub | 35.000,00 kr. | ||
| Forplejning | Årsbudget '26 | ||
| Eftermiddagsmåltider | 97.500,00 kr. | ||
| Rengøring | Årsbudget '26 | ||
| Rengøringsmidler o.lign. | 7.500,00 kr. |
Effektiviseringsforslag fra 2024
Kristian orienterer om tilbagerulning af Effektiviseringsforslag til Budget 2024, hvilket tidligere er blevet behandlet i KKFO-FR.
Forslaget indebar en fratagelse af 1 time af KKFO’ens ugentlige åbningstid, hvilken med Budgetvejledningen 2026, er blevet tilbageført.
Af samme Budgetvejledning fremgår det, at KKFO’en tildeles midler til en åbningstid på 19,25 timer om ugen, på eftermiddagene. Aktuelt har KKFO’en åbent på flg. vis:
Mandag-torsdag: Kl. 12.45-17.00 (en daglig åbningstid på 4,25 timer.
Fredag: Kl. 12.45-16.00 (en åbningstid på 3,25 timer)
I alt har KKFO’en åbent 20,25 timer; således 1 time mere, end KKFO’en er tildelt midler.
På den baggrund er det i indeværende skoleår, ikke aktuelt at tilføre den tilbageførte ene time til KKFO’ens åbningstid.
Kristian orienterer dernæst om at KKFO’en, pr. næste skoleår med kommende års ringetider; vil åbne kl. 13.00, med samme nuværende lukketider. Dvs. kl. 13-17 på fire dage om ugen, og kl. 13-16 om fredage, hvilket giver i alt 19,00 timer. Det betyder at KKFO’en således har 15 minutter for lidt åbent, og det aftales at KKFO-FR vil drøfte dette videre ved næste KKFO-FR.
I mellemtiden vil Kristian undersøge nærmere, om KKFO’ens morgenåbning (kl. 6.15-8.00), og eftermiddagsåbningstiden har en sammenhæng, eller om disse påvirker hinanden.
Til en begyndelse henviser Kristian foreløbigt til at Budgetvejledning 2026 beskrevet:
Morgenåbning følger faste politiske rammer og kan derfor ikke ændres. Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at fritidsinstitutionen får bevilling til én lokation, som skal holde morgenåbent i 1 time og 35 minutter. Morgenåbningen skal ligge, så der ikke opstår et tidsmæssigt slip mellem morgenpasningens afslutning og skolens start. Skolen bemandes desuden 10 minutter før undervisningen begynder.
Fra årshjul
Indledende planlægning af sommerfest d. 11. juni: Jasmina (Teamkoordinator) deltager
Valg af forældrerådsrepræsentant til deltagelse v. modtagelse af skolestartere og -forældre
Indledende planlægning af sommerfest:
Jasmina, som i kraft af sin rolle som Teamkoordinator i KKFO, bl.a. er tovholder på KKFO’ens fester og traditioner, opridser det allerede fastlagte:
KKFO’ens sommerfest er planlagt til afholdelse, torsdag den 11. juni kl. 15-17 (16.45).
Der tages udgangspunkt i sidste års sommerfest, hvor aktiviteter og fest foregik dels inde og dels ude.
Jasmina modtog input til den videre planlægning, samt til nødvendige justeringer baseret på både sidste års sommerfest; og erfaringer fra seneste julefest.
Der vil fortsat være fællessang, v. Malene og NØA Houseband
Der opfordres i øvrigt til, at hallen bookes, i det tilfælde at vejret ikke tillader udendørs aktiviteter.
Valg af forældrerådsrepræsentant til deltagelse v. modtagelse af skolestartere og -forældre:
Malene tilbyder på ny, at deltage ved modtagelsen og Kristian indkalder til dette.